Fordele og ulemper ved at outsource IT-driften

I en tid, hvor IT-systemer udgør en fuldstændig uomgængelig del af enhver virksomheds fundament, er driften og vedligeholdelsen af disse systemer et forretningskritisk parameter. Eller sagt på en anden måde: Der skal være styr på IT-setup’et, for ellers har virksomheden et alvorligt problem.

Men hvordan skal setup’et skrues sammen, så IT-systemerne kører upåklageligt, er sikre, bliver vedligeholdt og opdateret løbende samt bedst muligt understøtter din forretning? Så du kan bruge energien på at fokusere på, hvad der økonomisk og forretningsmæssigt giver mest værdi og bedst mening?

Ro på eller brandslukning?

I nogle virksomheder giver svaret sig selv – her er IT-afdelingen så stor, at der altid er en ledig hånd (og hjerne), som kan fikse tingene, hvis det skulle gå galt. Hvilket det i øvrigt sjældent gør, fordi der er ressourcer nok til hele tiden at være på forkant og dermed afværge problemerne, inden de indtræffer.

Men det er desværre kun de allerfærreste steder, det er tilfældet. I langt de fleste virksomheder er IT-afdelingen lige så presset som resten af organisationen, og ressourcerne er under konstant lup for at finde hjørner, der kan skæres til. Så i stedet for altid at have en ekspert i baghånden, som kan gå rundt og justere lidt i hjørnerne, er virkeligheden snarere, at problemerne bliver stillet i kø rangeret efter, hvor kritiske de er. Og så slukker de dygtige medarbejdere ellers brandene i takt med, at ilden blusser op.

Størrelse er i øvrigt ikke alt. Selv helt store virksomheder med masser af ressourcer vælger i mange tilfælde at outsource IT-driften til en ekstern samarbejdspartner som følge af et strategisk valg: IT-drift er ikke kerneforretningen, og derfor giver det mening at lade andre tage sig af den opgave, så indsatsen kan fokuseres på dét, der skaber forretning. Samtidig kan der ligge nogle stordriftsfordele i at outsource opgaven, så økonomisk giver det ligeledes mening.

Outsourcing af IT-driften eller ej?

Som vi er inde på i vores blogindlæg om IT-konsulenter, er der i disse år en voldsom kamp i gang om de talentfulde medarbejdere. Denne “war for talent” smitter af på virksomhedernes evne til at tiltrække de rigtige medarbejdere til en lang række kritiske jobfunktioner, og det præger ikke mindst IT-afdelingerne. Og eftersom IT-afdelingen i mange virksomheder og organisationer udgør selve virksomhedens rygrad, er udfordringen forretningskritisk.

Det får mange virksomheder til at overveje, om outsourcing af IT-driften kan være en løsning. Og det kan det i mange tilfælde.

Men lad os kigge på de typiske fordele og ulemper ved IT-outsourcing (for der kan være ulemper), så du selv kan danne dig et indtryk af, om det kan være en vej at gå for netop din organisation.

Har din IT-drift det godt?
- hent vores guide med konkrete tips til det optimale IT-setup

Fordele og ulemper ved outsourcing af jeres IT-drift

Når I outsourcer driften af jeres IT-infrastruktur, indebærer det nogle generelle fordele.

Fordelene er blandt andet, at I:

  • altid har en ekspert ved hånden, hvis der skulle ske noget med dit IT-setup. Dermed kan I hurtigt komme på fode igen efter eksempelvis et servernedbrud og fastholde en høj oppetid
  • med en fast serviceaftale har et overblik over økonomien
  • kan trække på IT-hjælpen, når behovet er der
  • altid har adgang til den nyeste viden uden at skulle tænke på efteruddannelse af medarbejdere – det klarer IT-huset for jer
  • får én partner, der har det samlede overblik og ikke mindst ansvar for, at tingene kører

 

Men outsourcing af IT-driften har også nogle potentielle ulemper:

  • Når IT-driften varetages af en samarbejdspartner, er det samarbejdspartneren, der ligger inde med den dybe viden om jeres IT-setup. Dermed risikerer I at miste “følingen” med jeres IT.
  • I er afhængige af, at jeres samarbejdspartner har styr på tingene – og det kan muligvis være vanskeligt at gennemskue. Især hvis I ikke selv føler, I ligger inde med IT-knowhow nok til, at I kan lave en grundig nok due diligence.
  • I forlængelse af pointen om at have styr på tingene lægger I også jeres datasikkerhed i hænderne på en ekstern samarbejdspartner.

Spørg virksomheder, der ligner jer selv

Spørgsmålet er imidlertid, om der tale om ulemper, som I ville undgå ved at hjemtage driften. Hvis I hyrer jeres egen IT-mand eller en hel afdeling, er I ligeledes afhængige af, at I kan have tillid til det eller de mennesker, som I giver nøglerne til virksomhedens IT-systemer. Og at de både har styr på tingene og samvittighed til at forvalte det ansvar, de er blevet tildelt.

Man kan desværre ikke gardere sig 100 % mod problemer. Men vælger I at lave en outsourcingaftale med et IT-konsulenthus, har I gode muligheder for at trække referencer og læne jer op ad anbefalinger fra folk, der ligner jer. Det kan give den fornødne ro i maven.

Apropos maver bør I holde referencerne op mod jeres mavefornemmelse, når I skal vurdere en ekstern samarbejdspartner. Nøgleordet i et vellykket samarbejde er tillid, og drømmescenariet er et samarbejde, hvor kontrakten er noget, der bliver liggende i skuffen. I skal gå efter et IT-konsulenthus, hvor I kan mærke, at de har sense of business – vel at mærke jeres business. Det kan man ikke aftale sig ud af (selvom de formelle aftaler naturligvis skal være på plads). Så gør jeres forarbejde, træk referencer og mærk godt efter, om det føles rigtigt.

Hvilke dele af din IT-drift giver det mening at outsource?

IT-opgaverne kan være mange og kan naturligvis variere på tværs af virksomheder og organisationer, men i Miracle 42 tilbyder vi at tage os af driften af følgende services:

Hosting

Behovene, når det kommer til hosting, er vidt forskellige fra virksomhed til virksomhed. Men uanset om du har behov for en specialløsning eller en standardiseret hosting-løsning, kan vi godt love, at vi kan hjælpe dig. Vi er specialister i hosting, og for os spiller det ingen rolle, om vi skal arbejde med en standardløsning eller et specialiseret setup.Når det kommer til den ene teknologi eller den anden, er vi også helt indifferente. Hosting og drift er slet og ret en del af vores DNA, og vi har leveret hosting-løsninger af enhver art siden begyndelsen af 00’erne til mange forskellige virksomheder i mange forskellige brancher. Vi har erfaring inden for en bred vifte af teknologier, og vi mestrer blandt meget andet Oracle, Microsoft og Commvault. Og så er vi stolte af at kunne sige, at vi har nogle af ikke bare Danmarks, men også Verdens dygtigste specialister siddende på stolene.

Læs mere om hosting

Managed Database Services

Vi er i al beskedenhed kendt for vores viden om databaser, og vi tager gerne ansvar for at stå for hele eller dele af din databasedrift.

Når det kommer til Oracle-, Microsoft- og OpenSource-databaser – herunder også MySQL og PostgreSQL – er vi ikke blege for at sige, at vi har styr på tingene. Vi har mange års erfaring med området, og vi tilbyder hjælp både on-site og remote. Det bestemmer du.

Vi har en helt særlig erfaring med Oracle-databaser, og vi tilbyder selvfølgelig også vores assistance, når databaserne er i Oracle Cloud.

Læs mere om Managed Database Services

License and Subscriptions

License and Subscription-området handler om at have overblik over, hvilke løsninger der har værdi for forretningen og samtidig sikre, at man undgår unødvendige omkostninger på grund af aftaler, der “gemmer sig” og bare koster penge uden at bringe værdi til virksomheden.

Vi er specialiseret inden for en lang række platforme og kan blandt andet hjælpe med Oracle-licenser, Red Hat-subscriptions, MicroFocus, Microsoft Azure, IBM, Zabbix eller Commvault.

Læs mere om license and subscriptions

Backup as a Service

Tab af data. De ord kan gøre ondt helt ind i sjælen på en virksomhedsleder, og derfor skal der bare være styr på backup-løsningen.

Hvis du lægger opgaven ud til en samarbejdspartner, slipper du for at bekymre dig både for nutiden og fremtiden. For en effektiv backup-løsning skal nemlig ikke kun tage højde for, hvordan virkeligheden ser ud i dag – den skal også være fremtidssikret og kunne følge med udviklingen. Både den teknologiske udvikling, men også den udvikling, din virksomhed gennemgår.

Læs mere om Backup as a Service

Cloud Services

Cloud eller ej? Det spørgsmål stiller mange virksomheder sig selv i disse år, og der er mange overvejelser at gøre sig, når man skal beslutte sig for at rykke i skyen eller blive ved jorden.

Men hvis valget falder på en cloud-løsning, kan det være en god idé at overlade migreringen til eksperter.

Først skal forarbejdet dog laves, og vi tilbyder en Cloud Readiness Evaluation, hvor vi hjælper med at gennemgå jeres IT-miljø. Derpå laver vi en anbefaling af, hvorvidt det vil være den rigtige løsning for jer at gå cloud-vejen eller ej. Vi laver også en plan for, hvordan det kan gøres, og hvad det vil koste.

Læs mere om Cloud Services

On-premise solutions

Det er ikke alle virksomheder, der har lyst (eller “passer”) til et cloud-miljø, og så er det rette valg en on-premise solution.

Det hjælper vi hellere end gerne med at få op at køre, og vi kan assistere i hele processen fra rådgivning over levering og opbygning/implementering til supportering.

Vi er forhandlere af og salgspartner for en lang række hard- og software-leverandører (blandt andre Commvault, Hitachi Vantara og Oracle), så vi har kontakterne i orden. Og så leverer vi i øvrigt kun løsninger, der baserer sig på produkter, som vi selv bruger i vores datacentre.

Læs mere om on premise-solutions

Hvad koster det at outsource sin IT-drift?

Økonomi spiller naturligvis en rolle, når man skal vurdere, om outsourcing af IT-driften er den rette vej at gå, og regnestykket er i sagens natur komplekst.

IT dækker over mange ting, og den konkrete pris afhænger af de konkrete forhold – alt fra antallet af brugere over karakteren af leverancen til behov for hardware og software samt en lang række andre parametre spiller ind. Derfor opfordrer vi dig til at tage kontakt til os for en uforpligtende dialog om jeres specifikke behov. Når vi ved mere om dig og det, I har brug for, kan vi give dig en pris, som du kan forholde dig til.

Book et møde

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig {gdpr1}

keyboard_arrow_up