Bliv elev i Miracle 42

​Drømmer du om at blive datatekniker?
Bliv elev i Miracle 42

Vi har kridtet banen op til succes. Du skal bare tage det første skridt mod en strålende karriere som datatekniker. Nu har du nemlig mulighed for at få en elevplads hos Miracle 42 i vores hosting & infrastruktur team i Ballerup, som søger skarpe kommende datateknikere, der brænder for IT og ønsker et spændende uddannelsesforløb.

Lær fra Danmarks dygtigste IT-specialister

Som datatekniker-elev hos Miracle 42 vil du blive lært op af nogle af Danmarks dygtigste IT-specialister. Når du viser dem, at du brænder for faget, at du lægger dig i selen for at lære, er positivt indstillet og dedikeret - Så vil de gøre alt for at give deres viden fra sig, så du får mest muligt ud af uddannelsen og kan udfolde dit datatekniker-talent.

Som datatekniker-elev vil du:

  • komme til at beskæftige dig med en bred vifte af teknologier inden for Scripting (PowerShell), Linux, overvågning, Cisco netværk og Microsoft. 
  • få en elevplads med højt til loftet, og hvor vi ikke går ned på det tekniske niveau.  
  • få en unik plan for dig som elev, så du kommer bedst muligt igennem dit uddannelsesforløb. 
  • blive certificeret indenfor Microsoft samt Cisco. 
  • have fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads mulighed
  • have arbejdsgiverbetalt telefon, Internet og PC
  • få god frokostordning
  • personaleklub med mange forskellige aktiviteter
  • have mulighed for massageordning

Vi er med dig hele vejen

Som elev hos os er læringskurven stejl, men bare rolig - vi er med dig hele vejen. Din faglige udvikling er i fokus, og du vil få lov til at beskæftige dig med alt inden for vores område, så du kommer hele vejen rundt.

Vores tilgang til dig er, at vi kan lære dig noget og du kan lære os noget. Vores dygtige teknikere står klar til at lære dig det, du har behov for og som du har interesse i. Vi giver dig praktisk erfaring, som du kan relatere til det, som du lærer på skolen.

Du bliver en del af teamet og vil også være med til at levere løsninger til vores kunder. Vi tror på, at hvis vi alle løfter i flok, så får vi de bedste resultater.

Mulighed for at kickstarte din karriere

Med et uddannelsesforløb hos Miracle 42 har du et rigtig godt udgangspunkt for at kickstarte din karriere inden for IT. Vi har allerede uddannet en del elever, og flere af dem har vi ansat efter endt uddannelsesforløb.

Selvom du er færdiguddannet, så fortsætter vi din læring med kendt og ny teknologi. Vores tidligere elever sidder nu som nogle af vores skarpe hoveder og sørger for, at vi leverer høj kvalitet til kunderne og altid er med helt i front på teknologierne og det som rør sig inden for IT.

Det kan også blive dig!

Skal du være vores nye elev? Ja da - ansøg nu!

Vi er altid på udkig efter det nye datatekniker-talent. Lyder en elevplads hos Miracle 42, som noget for dig? Send din ansøgning via nedenstående knap.

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lasse Taul Bjerre: labje@miracle42.dk eller 5374 7211. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig! 

Jeg skal da ikke gå glip af denne mulighed

keyboard_arrow_up