Casehistorie: Krifa

“Tillid er altafgørende, når man outsourcer”

Brian Holm, IT-driftschef, Krifa

Miracle 42 kundecase -  Krifa

“Pris og teknik er vigtige parametre, når man outsourcer sin backup, men tillid til den eksterne partner er altafgørende,” siger Krifas IT-driftschef, Brian Holm, om valget af Miracle 42 som Krifas nye backup-leverandør.

Læs historien og hør, hvorfor Miracle 42 var det rigtige match for Krifa.

Væk fra forældet og dyr platform


En forældet backup-løsning, som var alt for dyr i drift og vedligeholdelse. Det var situationen, der fik Krifa – Danmarks fjerdestørste a-kasse og fagforening – til at beslutte, at backuppen skulle outsources.

Brian Holm udarbejdede sammen med Krifas ledelse en liste med 12 krav til den fremtidige løsning. Tre af landets førende backupkonsulenthuse blev indbudt til at byde på opgaven, herunder Miracle 42.

Overbevisende teknologi fra CommVault

En af Krifas store tekniske udfordringer var, at det eksisterende backup-system havde udviklet sig til et kludetæppe sat sammen af tre forskellige platforme. Det var derfor vigtigt for Krifa at få en moderne fremtidssikret backup-løsning, som ikke ville ende i endnu en lappeløsning.

Her spillede det en afgørende rolle for Krifas valg af samarbejdspartner, at Miracle 42 som den eneste tilbudsgiver havde bygget sin løsning på backup-teknologi fra CommVault. En teknologi, der i flere år i træk er kåret som verdens førende i kategorien enterprise backup & recovery af analysevirksomheden Gartner.

“CommVault scorer altid højt i uafhængige brancheanalyser og har i det hele taget et utroligt godt ry. Samtidig gav Miracle 42 os en demonstration af platformen, som overbeviste os om, at det CommVault-baserede system teknisk set ville være den bedste platform for os både nu og i fremtiden”.

Brian Holm, IT-driftschef, Krifa

Fleksibilitet med ny prisstruktur

Ud over CommVault-platformen spillede Miracle 42’s fleksible afregningsmetode og skarpe priser også en vigtig rolle i Krifas endelige beslutning.

Krifas eksisterende backup-løsning betød, at virksomheden altid havde det samme omkostningsniveau, uanset hvor store eller små datamængder der blev taget backup af. Ved at skifte til Miracle 42’s forbrugsbaserede betalingsmodel fik Krifa i stedet en løsning, hvor virksomheden kun betaler for den datamængde, de rent faktisk tager backup af.

“Miracle 42’s afregningsmodel er fleksibel og nem at gennemskue. Samtidig har Miracle 42 konkurrencedygtige priser på hosting og storage, og det betyder samlet set, at vi har fået en bedre backup-økonomi med den nye løsning,” siger Brian Holm om de økonomiske overvejelser bag valget af backup-partner.

Tillid var den afgørende faktor

Selvom teknologi og pris var vigtige faktorer for Krifa, var det imidlertid Miracle 42’s samlede tilgang, der i sidste ende overbeviste Brian Holm.

“Miracle 42’s løsning opfylder faktisk alle 12 kriterier på vores liste, og vi har ikke indgået et eneste kompromis. Men outsourcing handler i høj grad også om tillid til den eksterne partner”.

Brian Holm, IT-driftschef, Krifa

“Miracle 42 forstår vores behov. Samtidig har de et højt kompetenceniveau og er konstruktive og uformelle i deres tilgang. Det skaber tryghed. Det var netop den kombination af en stærk teknisk løsning, en konkurrencedygtig prisstruktur og ikke mindst følelsen af tillid, der fik os til at vælge Miracle 42,” siger Brian Holm til slut.

Krifa – kort fortalt

Krifa, der er en fællebetegnelse for Kristelig Fagforening og Kristelig a-kasse, er med sine ca. 207.000 kunder både Danmarks fjerdestørste fagforening og fjerdestørste a-kasse.

Krifas backupløsning:

  • check Full managed backup as a service-løsning
  • check Hitachi Data Protection Suite powered by CommVault
  • check Backup-data sikret på 2 fysisk adskilte lokaliteter (lokalt hos Krifa og off-site hos Miracle 42)
  • check Gennemskuelig, konkurrencedygtig forbrugsbaseret afregning
  • check Backup-politik baseret på Krifas forretningsbehov

Vil du høre mere om Krifas løsning?


Tag fat i os. Vi fortæller dig gerne mere.

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig {gdpr1}

keyboard_arrow_up