Miracle 42 støtter julemærkefonden

20.12.2021

Julemærkefonden gør en kæmpe forskel for rigtig mange børn. Miracle 42 har de sidste 7 år doneret kundejulegave-budgettet til dette gode formål - og vi gør det igen i år. 10.000 kr. er derfor sendt til julemærkefonden, som tak for deres store indsats i arbejdet med børn, der af den ene eller anden grund mistrives.

Et Julemærkehjem er et midlertidigt hjem for børn, der har brug for at få hjælp til at bryde en ond cirkel. Der findes fem Julemærkehjem i Danmark, og alle lægger vægt på en god og positiv livsstil til gavn for børnenes videre udvikling. Her får de en tryg hverdag med fokus på deres fysiske og mentale sundhed, og som giver børnene en oplevelse af glæde og tryghed.

Det vil vi i Miracle 42 gerne støtte op om, da vi har den holdning, at ingen børn skal mistrives, mobbes eller føle sig ensomme og ikke en del af fællesskabet. Det gælder i øvrigt også voksne. Hvis vi kan gøre en positiv forskel ved at donere et beløb, så er vi slet ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre.

I over 100 år har Julemærkehjemmene hvert år hjulpet 1.000 børn i alderen fra 7-14 år videre i livet. På Julemærkehjemmene lærer børnene at indgå i fællesskaber, da det er forudsætning for deres trivsel, læring og udvikling. Børnene får selvtillid, så de igen kan smile til livet.

Et stort tak herfra til Julemærkefonden for at gøre en forskel for de danske børn på Julemærkehjemmene.

Læs meget mere om Julemærkefonden på deres hjemmeside, hvor du også kan se, hvordan du kan støtte dem: www.julemaerket.dkJulemærkefonden - giver børn en ny start.

Tilbage

keyboard_arrow_up